Radiointerview om cykelhjelm

Processed with VSCOcam with f2 preset

Radiointerview hos P4 fredag d. 11. marts

I fredags var jeg forbi P4 Morgen, for at fortælle hvad der skete med mig dengang jeg fik min hjernerystelse. P4 havde fokus på teenagers brug af cykelhjelme sammen med Rådet for Sikker Trafik. Deres kampagne havde fokus på, om cykelhjelmen bliver på hovedet i voksenårene, hvis man kører fast med den som teenager. Det er en interessant vinkel! Man kan se mere til kampagnen Nederen Forældre her.

Jeg var nemlig en af dem, der ikke kørte med cykelhjelm, hverken som 14-årig eller som 26-årig. Jeg blev bedt om det hjemmefra, men så hang jeg den da bare på styret, når jeg var kommet forbi hækken.

Det kan man godt få en langvarig hjernerystelse af. Også selvom man selv synes, at man kører virkelig sikkert og roligt. Men hvad med ham, der lige pludselig åbner en bildør foran dig? Hvad med det bump i vejen, der lå gemt under en bunke blade? Hvad med den betonklods midt på cykelstien, der går i et med mørket?

Hjelmen virker – det siger Rådet for Sikker Trafik selv. De siger faktisk at halvdelen af alle skaderne ville være undgået, hvis man havde haft cykelhjelm på. Og at 5-10 dræbte cyklister, stadig ville have været i live, hvis de havde haft hjelm på.

Tag den på! Man kan endda få sådan en smart airbag-hjelm, som bare sidder om nakken. Men jeg er ikke helt overbevist om, at den kan yde samme beskyttelse.

Følg linket herunder og vælg 1 time og 10 minutter inde ca., hvis du har lyst til at høre min historie:

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4kbh/p4-morgen-2016-03-11#!/


 

English:

I did a small radiointerview in a local radio, about the importance of wearing a helmet while cycling – I did not and I wonder if my concussion would have been just as bad, if I had put that helmet on. So my message: put in on. The statistics says, it works and can reduce the injuries by 50% – that is a lot! In Denmark we all cycle, so just more reason to wear it. 

 

Reklamer

3 tanker omkring “Radiointerview om cykelhjelm

  1. Præcis den dag, jeg ikke havde min cykelhjelm på, fik jeg en pose ind i forhjulet, og blev slynget over cykelstyret og ned i kantstenen. Havde jeg ikke brugt briller med kraftigt stel, og havde heldet ikke været usædvaneligt meget med mig præcis den dag, så havde jeg sandsynligvis fået et alvorligt hovedtraume, lød svaret fra lægen efter at have set CT-skanningen igennem.

    Det blev “kun” til en brækket kæbe, to fingre der blev revet af led, en skulderskade og 2 trykkede ribben og en pokkers masse asfalt-eksem i ansigt og på hænderne. Og 2 måneders sygemelding. Jeg ved, at det ikke er så slemt, som de følger, du har i dag, men det har på alle måder fået mig til at køre med hjelm. HVER GANG! Og til at være en total “nederen forælder” overfor mine to børn!

    Liked by 1 person

  2. Årh Mette, er så ked af at høre at har oplevet noget lignende! 2 måneder er skam også slemt nok, og jeg er meget meget glad for, at du tager cykelhjelm på! Det gør jeg også nu, jeg synes du er verdens mest cool forældre 🙂

    Like

  3. Hej Godmorgen
    Forældre travlt m st sige til sine børn husk hjelmen
    De glemmer eller gør ik det selv.
    Så dårlig på virkning. Når de små sidder bagpå. Bagage bægeren. Har de små den på. Og forældreren ingen. Dårligt. Signal til vores børn

    Liked by 1 person

Der er lukket for kommentarer.