Brain-friendly bedroom

Soveværelset..

Der er mange måder at indrette sig på og i virkeligheden er det jo ret personligt, hvordan man vælger at bo. Skal der være rene linjer, fyldt med farver, billeder på væggene, detaljer eller prikker overalt. Man skal bare gøre det, der lige passer en selv! Jeg kender mange, som bor anderledes end mig og jeg synes altid, at det er helt vildt hyggeligt at besøge dem og være i noget andet end mine egne møbler. Jeg selv er mest fan af at bo omkring rene linjer og hvide flader. Især efter jeg har slået hovedet. Jeg sover bedst, når der ikke er rodet omkring mig – og søvn er bare så vanvittigt vigtigt!

Derfor har jeg valgt at bo super enkelt og med få nips og farver. Grå, hvid og sort er rare farver for mine øjne og jeg bliver ikke stimuleret yderligere af at være hjemme. Da jeg endelig lige fik ryddet op til venindebesøg her i weekenden, fik jeg også lige taget et par billeder af mit lille mikro soveværelse. Lyngplanterne kan skimtes ud af altandøren, denne altan er en forlængelse af lejligheden hele sommeren igennem. Lige nu er dørene dog lukket og elradiatoren sørger for, at der ikke er minusgrader i soveværelset 😉

Et par gode råd til soveværelset.. 

  • Sørg for at pakke rod væk i skabe eller kasser (jeg har hvide opbevaringskasser fra IKEA med låg til). Hav luft omkring møblerne. Fjern alle unødvendige ting og sager.
  • Hold rummet køligt, rent og ryddeligt.
  • Køb et mørklægningsgardin til vinduet, så du ikke vågner af sollyset.
  • Læs denne søvnguide, lavet af Tina, som jeg kender igennem hjernerystelses-netværket.
  • Undgå for mange elektroniske sager. Og lad tingene op i stuen.
  • Vælg den rigtige madras. Prøv forskellige. Snak med sengeeksperter.

Solen skinner ind i soveværelset hvilket er dejligt, men jer der har slået hovedet ved også, hvor vigtigt det er at kunne sove i et helt mørkt rum. Jeg skal derfor have bestilt et mørklægningsgardin inden så længe, i specialmål, så det passer nøjagtig ind i min altandør. Det bliver godt!

  

Sengetøjet har jeg også valgt i de selvsamme farver, som alt andet. HM home har fine sengesæt til gode priser, det her grå er fra IKEA men jeg synes det knitrer lidt for meget…  bedst er det, hvis det er gråt eller hvidt og blødt som smør, så det ikke larmer men bare falder naturligt omkring en 🙂 Og selvfølgelig skal man have en skøn seng at sove i. Min seng er desværre for blød, så det er også på min to-do liste når økonomien tillader det!

Hvordan bor du? Har du det ligesom mig eller elsker du farver og bor helt anderledes?


English:

So I wonder, how do you live? After my concussion I have decorated with mostly, white, grey or black colors. All other colors seem to confuse me or stimulate my brain too much. I like to be around white lines and nordic designs. I tend not to mess, as I think it affects the brain in a bad way. Especially my bedroom must be clean and tidy, to keep the stress away and to maintain good sleep patterns. All I need is a curtain that does not let any light in – coming up soon! 

Some simple advice: 

  • Keep your bedroom clean, tidy and cold
  • Remove all mess and get some boxes for it or put it completely away
  • Make sure there is light and air around your furniture
  • Find the right bed for you – mine is way too soft, so once I get the money I will get a new one! 
  • Buy some soft sheets in neutral colors
  • Keep the light out in the morning with a curtain, that keeps light out

Reklamer