Walking in the snow

Sneen kom og blev liggende, og jeg elsker det.

Faktisk er jeg fan af både vinter og sne, det knitrer så hyggeligt når man går og alting bliver lidt mere stille og helt fredeligt. Det er rart! Jeg gik en tur i formiddags igennem Østerbro og jeg følte en lille smule, at jeg var langt udenfor byen i en skov. Jeg prøver at lave lidt om på mine rutiner og vil prøve nu at gå en tur, i en af mine formiddagspauser når jeg arbejder. Jeg tror, det er godt for både krop, hjerne og øjne at komme væk fra skærme og små vægge og ud og se langt. Jeg synes, at jeg fik lidt mere energi af det i dag og bedre kunne koncentrere mig om at arbejde den sidste halvdel, da jeg kom hjem. Jeg har så ikke rigtig fået lavet så meget andet herhjemme, men jeg skal jo også lige ind i det 😉 Hvor lang tid er det nu de siger, at det tager at indgro en ny vane.. mere end 1 dag ihvertfald! Nogle gange er det altså meget godt at forsøge nye rutiner og hvis det ikke går, så er det bare fluks tilbage til de gamle. Men gåturen i dag var ihvertfald virkelig god!


Kender I i øvrigt det, når man overhører en samtale om at nogle (man ikke kender) har fået en hjernerystelse og man bare ikke kan lade være med at blande sig… jeg overhørte i dag, at et barn havde fået en hjernerystelse og jeg måtte bare lige pippe lidt om Hjernerystelsesforeningen og at der var hjælp at hente der, til hvordan de skulle forholde sig. Det føles rart at give et råd videre og at sige til dem, at de skal være ekstra påpasselige. Uden at få dem til at gå helt i panik, men jeg tænker man skal bare blande sig, for hvem bliver ikke glad for en håndsrækning?


Nu skal jeg snart hygge i stuen med x faktor (og et kæledyr der er helt sig selv igen!!), og jeg burde jo egentligt nok lige smutte ud efter lidt fredagssnolder 😉

Rigtig god (sne)weekend!


English: Such a nice winter in Denmark right now! I love winters and snow, and walked through these landscapes in the middle of Copenhagen today. Snow makes everything so peaceful and quiet, and I really like it! I felt like I was outside the city, in a forrest or something. I did not really get any other practical stuff done today, but the mess is not going anywhere 😉 I have decided to try walking in the morning, after having worked half of my daily worktime. I think it might be good for my body, brain and eyes to get a break from screens and my tiny walls, and go outside to get some fresh air and to look far far away. New strategy, we will see how this goes 🙂 

Reklamer