Miraklernes tid

 Et nyt år var kommet og jeg havde så mange planer for, hvordan jeg skulle tage hensyn til min hjernerystelse og leve i bedste hopla med den og ved siden af den. Men nogle gange må man også bare indse, at der er andre ting i livet end den hjernerystelse. At noget andet må fylde en periode, simpelthen fordi det er for vigtigt. Der er ikke mange ting der er vigtigere, end at passe på sig selv. Nuvel, livet skal leves, men man kommer nok bare længst ved trods alt at tage en smule hensyn til ens hoved. Eller hvad man ellers går og kæmper med. De er der bare, påpasselighederne, kørt ind i ens hverdag og det fungerer. Ganske fint.

Men så bliver ens kæledyr syg, og man skal agere sygeplejerske i døgndrift for at holde det i live. I bogstaveligste forstand. Der er værre ting i verden end en syg kanin, men for mig er det en af de ting, der ikke kan gås på kompromis med. Det lille hjerte der banker i stuen når jeg hviler eller som titter hovedet frem, når jeg kommer hjem. Hvordan kan man ikke holde af det, og gøre det der skal til, for at det kommer til kræfter igen? Alt andet må tilsidestilles, for der er jo bare ikke skeer nok til at ordne det hele. Samtidig med, at man faktisk ikke kan hvile sig rigtigt, fordi så fylder bekymringerne for meget. Alle pauser bliver en flugt fra virkeligheden, fordi man jo faktisk slet ikke kan overskue den situation, man står i.

Jeg har derfor nu up to date med alle de serier jeg følger med i (tak Netflix!), har endda arbejdet og fået lavet mad, og været social en enkelt gang eller to (der var serveret aftensmad involveret). Jeg har overbegloet det dyr så meget, at det snart må få komplekser. Spiser han nu? Sover han ikke lige tungt nok nu? Ejmen altså, alle de bekymringer og mit lille hoved, som helst bare skal være zen og i meditativ tilstand og happy! Men det går over igen, eller også gør det ikke, men så klarer vi også det. Jeg tror lidt mere på det nu og jeg glæder mig helt ustyrligt til at komme tilbage til normale tilstande – hvis det sker, så vil jeg vove at påstå, at vi har oplevet et lille mirakel herhjemme ❤ 🙂

Ps. Efter sådan en omgang er det ikke helt til at vide, hvordan hovedet reagerer de næste par uger. Kender I det? Jeg håber det bedste, forbereder mig på lidt af hvert og kan næsten allerede mærke søvnen komme snigende.

Pps. Fik jeg nævnt mellem linjerne, hvor træt jeg er efter at have været oppe 3 x om natten i en uge…

Ppps. Marabou hjælper. Siger det bare.


English: So my pet has been sick, and I had to focus all my energy on this. Do you know the feeling, when you just have to put your concussion aside and deal with something more important? Not many things are, but my pet had to recover, so I gave it all as a fulltime nurse. I think we are clear now, but what a week – hopefully my concussion won’t complain too much after this, and just let me sleep it off. If this goes alright, I think we have experiences a tiny miracle with my little pet, in this start of 2016! 

Reklamer

2 tanker omkring “Miraklernes tid

  1. Åh, hvor er du sød, Charlotte 🙂 blev så glad af at læse dit indlæg! Meget tiltrængt i en tid, hvor mit hoved heller ikke helt spiller på mit hold… Nu vil jeg ta’ på kroophold og komme lidt væk fra hjemmetrummerum og lade bekymringerne blive hjemme.
    God weekend og god bedring!

    Liked by 1 person

Der er lukket for kommentarer.