Spirit of December ’15

Julen nærmer sig og jeg fik julehygget en lille smule i byen i dag. En indre by, jeg ellers sjældent besøger pga. alle de mennesker og i dag var ingen undtagelse. Jeg manglede en gave og fandt den også. I år er jeg startet tidligt på julen, begyndte på gaveindkøb og planlægning og lister allerede i november. Det hjælper – også at købe næsten alle gaver på nettet!

Mine bedste juleråd til jer med hjernerystelse eller uden (!):

  1. Kig forbi blogposten fra sidste år. Det er lidt same same.
  2. Hvil dig. Hellere ofte og kortere (nogle har det anderledes, men det er et godt råd her hvor man er sammen med mange mennesker i flere dage). Også selvom det er virkelig hyggeligt at være social – det er bare mest hyggeligt når man ikke er bombet tilbage til stenalderen.
  3. Få noget nærende mad indenbords, når det ikke lige er juleanden. Det hjælper på hjernen og giver lidt energi.
  4. Gå en tur når du kan. Helst i et grønt område. Noget med at hjernen bliver gladere af det.
  5. Spørg om du må hvile dig, der hvor du er i juledagene. Bed om at låne en seng, en sofa, et værelse eller kontor. Hvor du kan trække dig og ånde ud. Det hjælper bare lige med en pause.
  6. Bed om hjælp. Til alt. Det må man godt og man taber ikke stolthed på det, selvom man føler det. Jeg er blevet bedre til både at bede om hjælpen og takke for den.

Der er mange andre glæder i december, især i år synes jeg. På trods af jeg faktisk har haft det værre end i flere år. Der har været dage jeg ikke har kunnet arbejde. Med migræner, svimlen og søvnløse nætter. Men jeg tror, at jeg er på vej et nyt sted hen med fleksjob siden i sommers. Jeg skal lige ind i en ny rutine og det koster, mest fordi jeg har været overmodig men også fordi det er nyt. Alt nyt tager energi, men man skal turde og man skal gøre det – for pludselig er man forhåbentligt videre til næste skridt (det håber jeg sker for mig her efter jul).

Det var også nyt for mig at holde fødselsdag i sidste weekend, nyt for mig at der kommer gæster på den måde og at jeg havde lovet dem mad. Men efter at have sovet minimum og aflyst 100 gange i hovedet (det hjælper nemlig), så kom veninderne jo alligevel og hyggede med mig. Og maden blev klar, også den tærte jeg ikke lige havde prøvet at lave før. De vaskede også op inden de gik, og så lagde jeg mig i et par dage. Modet blandet med hjælpen gjorde, at det gik godt og var så hyggeligt!

  


English: December can be a bit of a handful with a concussion or if you are just really low in energy. I have some of my top advice for you here:

  1. Read my post from last year – it pretty much sums it up 🙂 
  2. Rest. Anytime you can. More often and shorter will probably help you best through the holidays. Your brain get a break from being social, and this makes you last longer. Hopefully! 
  3. Eat with your brain and not only your heart 😉 Besides the christmasdinner, maybe fill up on nuts and avocado, food that gives your brain energy. 
  4. Take a walk. In a green area. Should make you happier!
  5. Ask for a bed or couch or another room, wherever you are. Most people have a spare room or office and here you can withdraw and breathe a little deeper. 
  6. Ask for help. Anything. Learn that it is okay to ask and say thanks – this is good for you, but I know it is also one of the hardest things to do. 

Also, last weekend I had my birthday, first time ever with a few girlfriends. I almost canceled like a million times, but they came and we had a great time! They even washed the dishes before they left and I could go directly to bed. For a few days. But this was worth it! My fall has been a bit bad, my concussion is starting to limit me even more, but I am sure it is just a fase because I started working (very little, but everything new costs energy, right?) this summer, so I need to land on my feet and get a good everyday going again. Hopefully after Christmas I will feel better 🙂 

 

Reklamer

3 tanker omkring “Spirit of December ’15

  1. Dejligt indlæg Charlotte! Tak for de gode tips 🙂
    Tillykke med fødselsdagen. Jeg genkender 100% det hele 😉 sejt at du gennemførte. Det er sjovt med det sociale og især arrangementerne hos sig selv. De dræner mig fuldstændig, men er også noget af det jeg har allersværest ved at skære fra fordi det bare giver så meget andet godt.

    Pøj pøj med at få ro på i alt det nye😊

    Liked by 1 person

  2. Pingback: 2015 – it came and went | Shaken not disturbed

Der er lukket for kommentarer.