Torsdagstanker i juni 

Første torsdag i juni er på plads og sikke en solskinsdag det er. Ihvertfald i København, men jeg fik også en snap fra Esbjerg, der viste skyfri himmel 🙂 Jeg har lidt planer i eftermiddag, med det frivillige arbejde i Hjernerystelsesforeningen. Jeg har haft skåret ned på det her i foråret,  da jeg synes alle dele af mit liv fyldte mere end hvad godt var, og jeg kunne ikke mærke i maven hvad der gjorde mig godt og skidt. Jeg overvejede også tanker omkring bloggen her. Over 1 års post har været her og skal jeg egentlig fortsætte med den? Er det sundt for mig at skrive om det, der holder mig tilbage hver dag. Og hvor fedt er det lige med sådan en sygdomsblog…… Nogle gange er det sundt, at træde lidt tilbage.

I den halve pause jeg nu kunne finde ud af at holde, opdagede jeg så, hvor meget det frivillige arbejde faktisk betyder for mig. Hvor glad jeg er for at kunne være der for andre, der går igennem det samme som mig. Med rystede hoveder, der stadig mangler anerkendelse i sundhedssystemet og i det kommunale jobregi. Med et netværk af familie og venner som vil en det bedste, men som bare ikke altid kan forstå, hvorfor man bliver ved med at have ondt i hovedet. Nogle af jer måske med en arbejdsgiver, som ikke kan se vigtigheden i pauser og at gå ned i tid, for at kunne have et liv ud over jobbet. Hvordan forklarer man lige hvordan det hele hænger sammen, når man ikke selv forstår det.

Jeg kan faktisk ikke lade være med at være frivillig i Hjernerystelsesforeningen. Jeg brænder for det på en måde, hvor det ikke at gøre det, føles helt forkert. Derfor tror jeg også, jeg vil fortsætte med at skrive lidt her, men jeg har ikke helt luret hvor meget og med hvilket fokus endnu. Mange spørger mig, hvad skal der ske nu, hvor jeg har fået fleksjob bevillingen. På kortere sigt vil jeg gerne ud på arbejdsmarked og få en stabil og rolig hverdag op at køre. Få mit eget kommuneforløb på afstand og få banket en hverdag op, der alle dage er værdigt. Få erfaring og opleve det med at tage på arbejde, et par dage om ugen. Og sikke muligheder der er fremadrettet, selv på det lave timetal. På længere sigt – hvem ved hvor man ender! 🙂

Reklamer