When everything has to be on my terms

2ec3a95135def5081648d200b1896209

Noget som ikke passer mig særligt godt efter hjernerystelsen, er at mange aktiviteter og ting skal laves lidt om, sådan at de passer til mine hjernebehov. Jeg vil jo helst bare være med hvor andre er med, hoppe på samme tog og lave de samme ting. Blive træt når andre bliver trætte, lige gå en ekstra lang tur fordi solen skinner, sige ja til en kop kaffe mere og ikke “jo måske, men det er bedst hvis det og det lige bliver lidt anderledes”. Ikke at være den, der kun kan tale i tlf når jeg orker det, kun kan gå ture hvor jeg bor og når jeg er frisk, aflyser og udskyder. Man får en nej-hat på, uden at ville det.

Man kan hurtigt komme til at føle sig særlig og speciel, på den forkerte måde. Så er det vigtigt der ikke går sport i den, i min verden.  Jeg vil ikke identificeres med hende, hvor alting skal være på hendes behov. Mit netværk er efterhånden virkelig forstående, og de ved godt at sådan er det bare med mig. Men jeg prøver også at møde dem, hvor de er. Tage ud i deres lejligheder, gå ture hvor de vil gå ture, sige lidt mere ja til det de foreslår. Hvis altså jeg kan tillade mig ift. hvordan hovedet har det. Jeg tænker, at det er en god investering i de mennesker, som har været der for mig i alle de år og fundet sig i alle mine aflysninger, tlf snak når jeg orker det og gåture, hvor jeg bor. Omvendt er der måske også mange mennesker derude, som siger ja til (for) meget, har en stresset hverdag, lever i et højt tempo og faktisk glemmer at mærke efter. Som ikke kan mærke, hvad deres krop og sjæl egentlig helst vil. Jeg synes vi alle skal mærke lidt mere efter (mini guide her) – måske kan man mødes lidt på midten? Både krop og sjæl skal have det godt ❤

________________________________________________________

English: Sometimes I feel like everything has to be on my terms, after the concussion. We have to talk when I can talk, meet when I have the energy, often around where I live. I wish I could jump on the train with my friends and just do what they do. Get tired when they get tired, take a walk because the sun is out, have an extra coffee on the cafe and so on. It could make me feel special in a way, that I am not fond of – so for me, it is important, that it does not take over and define me. Yes, I have special needs. But I think lots of people do not take the time to feel what is right for them, their body and mind. They live a stressfull life and forget to sit down and feel the feet flow into the floors. It is about finding a midway and meeting eachother there. It is not just my concussion that needs to be taken care of, but also my mind and sociallife. So lets meet halfway! 

Reklamer

En tanke omkring “When everything has to be on my terms

Der er lukket for kommentarer.