Spring and love to my city

Processed with VSCOcam with f2 preset

 

Tak til fine København for gåture i denne uge, hvor foråret altså lige tittede 1% frem på nogle eftermiddage med solskin. Når foråret kommer, får jeg lyst til at cykle rundt i hele byen. Tak til elcyklen, som kan ses her, for det, men jeg drømmer om at cykle på en helt almindelig virkelig cool Københavner cykel til alt for mange penge, uden el. Bare med mine ben, der får det hele til at køre rundt uden at nakken siger tak for kaffe. Med en pæn kurv og skinnende styr. Det drømmer jeg om! Men indtil da er jeg lykkelig over min elcykel og jeg kan godt hilse at sige, at når man først har accepteret grimheden, er den ens bedste ven. Bærer varer, bærer mig og kan komme med i s- toget endda. Jeg fik hjælp til betaling af kommunen, så lige et tip givet videre.

Processed with VSCOcam with c1 preset

Ellers så udfylder jeg tiden med mest hyggelige ting for tiden, for jeg går jo stadig og venter på det store kommunemøde. Hvis man lige tager ja-hatten på, kan man godt en smule sige, at det her er min ferie. Ikke en særlig stressfri en, for tænker jo så det koger over fremtiden, men jeg er ikke i arbejdsprøvning og skal ikke skrive ned hver dag hvor mange point hovedpinen er, hvor mange minutter jeg har holdt pause, hvordan jeg havde det da jeg vågnede eller give smiley til nakkesmerterne. For det gør man jo når man arbejdsprøves. Hvis nogle troede, at det var en dans på roser 🙂 Det betyder lidt overskud – til at lave jordskokkesuppe, til hjemmehygge, til projekter og til venner. Til cafeture, til at leve lidt og til at nyde ikke at være under strengt opsyn. Overskud og plads til at have en smule uansvarlighed overfor hovedet. Hermed ikke et tip der skal gives videre 🙂  Pas på hovedet i weekenden ❤

Processed with VSCOcam with f2 preset_____________________________________________________

English: So just a few snapshots from this week. I have been out walking and enjoying the city. I am not working so much right now, as I am waiting for the social services to clear me for a new kind of job, with considerations to all of my special needs after my concussion. I cannot work much, but I can some and in Denmark there are special arrangements for sick people, so lets hope they will include me. We are very lucky here in Denmark! But this means I have some time off. Kind of a vacation, but with the stress of thinking about the future. So I give myself some time off, go to cafe’s, for walks, make a nice soup, seeing friends, getting away from the flat and out in my life. Do you know how I get around in Copenhagen – I have an electrical bike. A great tip for those of you, who also have neck problems. I really dream to ride a normal bike, but this one saves me everyday. Makes me feel normal, to go out with my friends and cycling and feeling just the 1% spring feeling that we have here. Enjoy your weekend and take care of your head ❤ 

 

Reklamer

2 tanker omkring “Spring and love to my city

  1. Sikke en skøn blog du har! Så den først i går, da mit hovede fyldte det hele, og jeg febrilsk ledte efter ting, der kunne hjælpe. Det gjorde din blog! Den trøstede mig og fik mig til at smile. Synes det er nogle virkelig fede billeder, og elsker at du holder fast i de ting der gør dig glad, selv på en dårlig dag. Det gør jeg også, men nogle dage kan det glippe 😉
    Så tak for din blog og for dit arbejde i foreningen! Krydser fingre for kommunemødet bevilliger dig et fleksjob!

    Liked by 1 person

  2. Kære Marta. Hvor blev jeg bare glad for din besked! Det er sådan en besked, der gør, at man lige poster en ekstra gang. Så tusinde tak ❤ Og ja, det glipper også nogle dage for mig og så går der chokolade og netflix i den, men i det store hele gælder det om at bevare fokus det rigtige sted – nemlig på det gode vi har! Jeg håber også, at kommunen bevilger fleksjob, jeg venter stadig på et møde med dem og krydser alt jeg har. Tak for at læse med 🙂 !

    Like

Der er lukket for kommentarer.