After the big day and a mother’s wise words

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/028/66244434/files/2014/12/img_1406.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/028/66244434/files/2014/12/img_1404.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/028/66244434/files/2014/12/img_1405.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/028/66244434/files/2014/12/img_1408.jpg

English – sorry this post today is mainly in Danish. But it is about your relatives – be good to them, they are also effected by your concussion. Read below to see my mother’s words ❤ 

Det er 4. søndag i advent og senere skal jeg til en meget hyggelig familiemiddag, med nogle der normalt er meget savnet, men som nu er kommet hjem til jul i år. Derfor blev jeg hjemme fra en fest i aftes, som ellers kunne have været ret sjov at være med til, for at være lidt frisk til det. I går brugte jeg dagen med nogle dejlige veninder, som havde slæbt mig med ud. Det var jo årsdag for hjernerystelsen og det er noget, der helst skal spises væk. Billederne er fra dagen. Så vi tog ind til Bertels Kager, og spiste hver et meget lækkert stykke cheesecake. Hold nu op, det var fantastisk – skal du glemme noget, så tag derind og køb et stykke kage med nogle dejlige mennesker. Små dejlige øjeblikke med kage, smil og veninder ❤

Der er lige en ting med den her hjernerystelse – den påvirker ikke kun den ramte. Den påvirker alle omkring en – forældre, søskende, kærester, kollegaer. I mine første år så jeg kun mit eget rod men efterhånden gik det op for mig, at dem omkring mig jo også havde været udsat for uheldet, bare på en anden måde. For dem, skal man holde modet oppe og kæmpe videre. For dem, skal man finde smilet og vise, at man har det godt. For dem og ikke mindst for sig selv, skal man tro på det gode og få det bedste ud af det.

Min mor skrev i Hjernerystelsesforeningens pårørendegruppe i går, og det kom der dette meget smukke og rørende skriv ud af ❤

En anderledes Jul-december 2008.
6 år siden var jeg i fuld gang med forberedelserne til jul. Det var den 20. december. Ville lige ringe til min datter, som på det tidspunkt ikke besvarede mit opkald. Kort efter ringer hendes bror med beskeden om at vores datter var blevet indlagt efter et styrt på sin cykel, men at vi ikke skulle være bekymret. Et par dag efter kommer hun hjem, godt forslået og med beskeden om at hun skulle holde sig lidt i ro, da hun havde fået en svær hjernerystelse. Ingen yderligere beskeder om forholdsregler osv. Det viste sig at det, vi regnede med kunne vare 6 uger, nu har varet i præcis 6 år.
Selve juleaften var ikke den store succes. der var ikke én gave, som var hjernevenligt. Under træet lå: bøger, som hun endnu ikke har læst, sportstøj, som aldrig kom i brug og diverse andet, som heller ikke kunne bruges.
De sidste 6 år har været fyldt med håb om helbredelse, alverdens lægeundersøgelser og ligeså mange forslag til mere eller mindre vellykkede behandlinger. Det der for alvor flyttede i processen efter uheldet, var en periode på daghøjskolen i Centrum i København. Her blev hun mødt med forståelse og hun fik redskaber til at klare hverdagens udfordringer. Udfordringer har der i de 6 år, der er gået, været rigtig mange af, ikke mindst med krav fra det offentlige, som flere arbejdsprøvninger m.v. Møder med jobcentre, og alt det som følger med, når man gerne vil, men ikke kan arbejde på almindelige vilkår.
Som en stolt mor kan jeg konstatere at min datter er vokset med opgaven. Hun har accepteret sit anderledes liv og får igen rigtig meget ud af livet, er positiv overfor de gode ting, der sker og bliver ikke længere ked af det, når ting ikke går som forventet. Jeg er stolt og ikke fordi jeg synes at uheldet har været en god oplevelse, men når det nu er sket, kan jeg glæde mig over at jeg har en datter, der lever et fint liv trods mange begrænsninger. Vi har i hele forløbet så vidt muligt støttet hende i de valg, hun har taget og det tror jeg er godt. Heldigvis bliver mange efter en hjernerystelse rask eller raskere med tiden og til alle jer derude vil jeg sige: Mist ikke håbet og vær en støtte for den person I holder af. Og julegaver. Her står den ikke længere på bøger, bortset fra lydbøger, sportstøj eller lignende, men mere på hjernevenlige ting fra isposer til varmepude, gavekort til hjælp i hverdagen, og så selvfølgelig andre ting, alle unge kvinder vil blive glade for, hjernerystelse eller ej. Glædelig Jul og de bedste ønsker for 2015!

 

Reklamer

2 tanker omkring “After the big day and a mother’s wise words

  1. To all of you reading the blog in english.Yesterday I posted the words below.

    Today is my youngest daughters 6 years concussion birthday. I posted following words in a danish group for people supporting persons having a concussion. In really life she juste turned 32 years. Christmas 2008 was not a Christmas as usual. December 20th. I was busy preparing Christmas. I just tried to call my daughter, but she didn´t answer the phone .Shortly after her brother called me to tell that she was in hospital because of an accident and he told us not to worry. A few days after she came to our home, really injured and she got the message to stay calm for a period because of a serious concussion of the brain. What we thougt would last 6 weeks has now last for 6 years. Christmas Eve was not quite succesfull. There wasn´t one gift, which was friendly for a person with a concussion. There were books, which she wasn´t able to read, sportsclothes, which she never used and several other unusual gifts. The last 6 years has been full of hope for her getting well,lots of several doctors and just as many more or less succesfull treatments. The best experience was a period in a center for people which have had an accident. At that place people knew what they were talking about ang were able to give her some tools to manage life. There has been a lot of challenges during the last 6 years and a lot of questions how she could support herself not being able to work or study anymore. I am a proud mother and can tell that my daughter has coming back to life by accepting her different way of living and being able to live i a positive way again. And she can cope with the challenges of a longterm concussion. I am proud, not because of the accident being a good experience but as it has happened I can be happy about having such a brave daughter. We have supported her in the choices she made which I think is kind of important. Many people recover from a concussion and that is great. So I want to tell all of you who have a person in their live being injured. Don´t lose hope and support the person you love. And Christmas presents. No longer books, sportscloths or stuf like that, but things which are good for the brain as ice pack, varm blanket, voucher with some practical help and of course all the othe gifts a young woman needs. Merry Christmas and a Happy New Year.

    Liked by 2 people

Der er lukket for kommentarer.