A little girl and thoughts about the future

IMG_4750.JPG

IMG_0505.JPG

English below (photos from a visit to my friends daughter: me and my goddaughter and her teddy)

Tidligere på ugen fik jeg stablet en lille Valby udflugt op, for at besøge min veninde og min guddatter. Så sød hun er! Dåben er lige om hjørnet, og det er arrangeret, så jeg stadig kan bære og holde, men med pauser. Det var svært at sige til forældrene, at jeg ikke kunne holde hende hele tiden, men sammen fandt vi en løsning hvor vi skiftes – det hjælper at sige det højt og tale om det! Når man nu har det der dumme hoved.

Det sætter andre tanker igang, som jeg har grublet over længe.. Kan jeg selv bære min egen baby en dag og kan jeg overhovedet holde til det. Jeg kan jo ikke engang arbejde særligt meget, pudse mine vinduer eller lave varm mad nogle dage og går tilbage hvis jeg ikke får min søvn. Det bliver en udfordring, det er helt sikkert. Men en, jeg virkelig gerne vil tage op. Engang. Det er vel det, det handler om, det hele. Skabe en familie og give kærligheden videre. Og jeg tænker man praktisk kan komme langt – noget med høje babystole, gode barnevogne osv. Og har lidt halv naive tanker om, at man måske kan vænne kroppen til et nyt liv. Det er jo set før! Men det næste lange stykke tid handler det dog bare om mig og Mr. Bunny 🙂

En lille tanke til en tidligere hjernerystelsesblogger, som jeg fulgte over længere tid, inden jeg selv begyndte at skrive. Som var så sød at anbefale min blog. Der er kommet en baby der, og man kan læse lidt tidligere posts om hvordan hun tackler det og også selve fødsel.

Charlotte :-*
_____________________________________________________________________________
Translation: had a little trip to visit my friend and goddaughter earlier this week. She is so cute! Her christening is coming up, and we made a few alterations so spare my head, without is really being noticed. It was difficult to confess that I couldn’t carry all the time as a strong healthy person, but also a relief to talk about it! What about children of my own – is that even a good idea, with this concussed head and no strength or energy. I mean, I can’t even work so much or cook every day! It will be a Challenge – that is for sure. But one I feel a big love to take – at some point. Isn’t that what it is all about, forwarding the love into a little one? Time will pass, and we will see where I end up! The time now is for me and Mr. bunny 🙂

Reklamer