We are in this together.

IMG_0361-0.JPG

Der har ikke været meget hjælp at hente fra læger, i håb om at få det bedre. De ved simpelthen ikke hvad de skal stille op med en med en hjernerystelse, der ikke vil gå over. Hvad gør man så, for er det meningen man skal samle sig selv op og finde på nye initiativer, når man bruger størstedelen af sin dag i sengen. Det er svært jo! Men det er nemmere, når man ved at man ikke er den eneste der kæmper. Det kan trække en op og gode råd og sparringer er mere end velkommen.

Hjernerystelsesforeningen har grupper for ramte og pårørende og hjernerystelse.dk hjalp mig med info og en sparringspartner i starten af mit forløb. En lille anbefaling fra mig, og en tanke om, at vi er mange i samme båd, som forstår hinanden og ved hvad det vil sige at være usynlig hjernerystelsesramt.
__________________________________________________________________________
Translation: I have not had much luck with getting help from doctors since the concussion. They have no idea what to say og plan a health scedule for me. So it has pretty much been up to myself to try to get better, but that is had when you are lying in bed most of the day. It is easier when you meet other in the same situation, and I am thrilled about the mTBI association in Denmark, that has groups and forums for all us concussed.

Reklamer