A dog kind of life

Processed with VSCOcam with f2 preset

Processed with VSCOcam with f2 preset

English below (my dog friend in the photos)

Lejligheden er nu hundefri igen, og kaninen har fået sine græsmarker (tæppe- og gulv marker) igen, og det er han vist noget glad for. Han har dog boet ret permanent under sengen siden han kom ud igen, han er nok helt kvæstet og svimmel efter at have kigget på den logrende hale i flere dage. Hvis han kunne, var han hoppet ud til hunden og hilst og snuset. Men jeg er ikke helt så sikker på at hunden vil byde velkommen med gulerødder og kys, så det har vi ikke helt turdet….. Det har været vildt hyggeligt med låne-hund. Aldrig har jeg oplevet nogen være så glad for, at jeg kom ind af døren. Det har jeg altså ikke fået lært kaninen endnu. Jeg er blevet slæbt rundt på Østerbro af 30 kg hund, men har også set nye kirkegårde, parker og flere blomster. Gået aftenture når København er stille (hvor jeg plejer at sove), og morgenture før jeg plejer overhovedet at være ude af sengen (hvad laver alle mennesker ude før kl 7.30?!) Jeg har nusset og mit ordforråd har været begrænset til nåååhr, vuf og dyyygtiiig. Jeg har sovet, spist og gået ture på repeat og har ikke bekymret mig om støv, køkkenoprydning eller andre menneskelige sjæle.

Jeg vil så gerne selv have en hund en dag, men det er klart det tager kræfter og jeg kan jo ikke helt nøjes med at gå på arbejde, bo i et klamt hjem og så se på meget sød hund med brune øjne. De der fantastiske veninder og deres søde smil og hyggelige samtaler savner jeg jo. Måske en mindre hund og andre rutiner er løsningen. Indtil videre er låne hunden kravlet godt ind i mit hjerte og jeg har også lige et liv, jeg skal have stablet på benene. Jeg er i gang – gør plads til mini- job, til mig-tid, til veninder og på sigt en firbenede vuffer. Måske den skal på omgang hos veninder, hvem vil være aflastningsfamilie 🙂

_____________________________________________________________________________________________________

Translation: Now living in a dog-free zone again, and the bunny is back on its territory. It has practically been living under the bed since, tired from watching a live dog film. I am sure he would have jumped out and said hello to the dog if he could, but I am not so sure the dog will be so welcoming with carrots and kisses, so we skipped that… Loved having the dog here. How can anyone be so happy so see me come home, as she was! I haven’t taught the bunny that welcome greeting yet. I have enjoyed the walks in new parks, early morning (why are people outside before 7.30 am?!) and the quiet nights outside, when I usually sleep. Hope some day to get my own dog, great company. Maybe a smaller dog, different routines and I can avoid living in a trashed flat and get to see my friends 😉

Reklamer

En tanke omkring “A dog kind of life

  1. Pingback: Home sweet home – with a view | Shaken not disturbed

Der er lukket for kommentarer.