Should I go live in a forest?

skove

Jeg læste en artikel i Politiken i dag, om en familie der havde svært ved at finde ro i samfundets forventninger og flyttede i en hytte i Sveriges skove. De havde fået nok af pres og stress og begyndte på en frisk blandt natur, bjælker og bål. Det fik mig til at tænke – burde jeg også gøre op med det samfund, jeg ikke længere føler jeg helt passer ind i. De dage hjernerystelsen er en møgunge kan jeg jo ingenting, og ønsker mig bare en kornmark og et hus uden tætte naboer. Stilhed og ro. Ønsker mig ud af byen, hvor der er larm, kaos, indtryk og mange mennesker, hvor flertallet ligner de arbejder mere end hvad godt er. Jeg følte et pres efter at have læst artiklen, ikke om at finde karrieren, men om at gøre helt op og skride fra det hele. Der må da være en mellemvej, hvor der er plads til både at være sammen og alene – behøver man flytte til intetheden for at opnå det?

Jeg behøver ikke. Men det er ok, at jeg ikke altid orker byen. Samtidig skræmmende at skulle slippe det helt, og aktivt tage et valg om, at det vil jeg ikke være i. For mig et ensomt valg først og fremmest. Familien fra artiklen inkluderer mor, far og 4 børn. Så er det måske også sjovere at sidde om bålplads, end når det bare er mig og kaninen. Isolation tiltrækker mig ikke. Og hvor hører man så til, hvis man er udenfor alting. Herinde i byen føler jeg, at jeg er en del af noget stort, og det er vigtigt for mig. Især måske fordi jeg bor alene og ikke har et job jeg er gift med. Men der må også være en mellemvej for mig et sted, hvor mit liv kan gå op i en højere enhed. Jeg drømmer om et sommerhus, hvor jeg kan tage op når byen har spist for meget af mig. Det er mit halve opgør med byen.

________________________________________________________________________________________________

Translation: Read an article about a family, who left everything and moved to the Swedish forests with nothing! Just bonfire, wood and each other. They have had enough of the pressure from society to fit in. I started thinking – should I do the same. When the concussion eats my days, I can’t be a part of the society anyway! I felt a pressure after reading this article. Should I also find my instincts and go live in the wild, and leave everything behind. There must be a middle way, where one can be part of the society, without having to live in the middle of nowhere. I am terrified of leaving the city alone. I feel like I belong here – that I am not alone. Somehow. Eventhough we all mind our own business, and I see too many people working more than they probably should. I would love a summer house in the country side. This would be my middle way – my fight with the city, but not enough to leave. Just enough so I can escape once in a while, to clear my head and meet my needs. 

 

 

Reklamer

2 tanker omkring “Should I go live in a forest?

  1. Åh, jeg har tænkt præcist det samme! Ville sådan ønske jeg havde et sommerhus et sted. Det er som om parker og kirkegårde ikke helt slår til 🙂

    Liked by 1 person

Der er lukket for kommentarer.