Retina rocks

20140621-143424-52464127.jpg
iPad mini retina

En af mine største udfordringer er at sidde foran en skærm, uden at få det dårligt. Jeg tror at mange med hjernerystelse/hjerneskade sidder med samme problem. Men jeg kan ikke undvære kontakten med andre over skærmen som på facebook og instagram og ikke mindst det at tjekke mails og opdateres på nyheder osv. På min praktikplads er der også en del computer relaterede opgaver, som jeg gerne vil lave. Mit frivillige arbejde i Hjernerystelsesforeningen klares også over skærm. Det er faktisk rigtig svært helt at undgå skærme!

Min glade skærmtid er øget markant efter jeg har opdaget retina skærmen!! Skærmen har en meget høj opløsning som på magisk vis gør det mere rart for øjnene at kigge på den. Det er ikke bare en lille forskel – faktisk kan jeg næsten ikke bruge andre skærme end retina, uden at det svimler og blinker med stjerner. Jeg elsker min iPhone 5 retina højere end noget andet, eller dvs. mit nyeste “jeg må godt fordi jeg har hjernerystelse” køb har nu klart taget styringen – en iPad mini. iPad var for stor for mig, og iPhone har jo en forholdsvis lille skærm. Mini er perfekt! Jeg har valgt med sort kant, da det er mindre forstyrrende for øjnene end den hvide kant. Selvom hvid er pænest. Men ind i mellem må forfængeligheden sejle sig en tur. Jeg har også lånt en Mac med retina skærm på mit praktik sted og jeg vil sige, at havde jeg ikke den, var der mange opgaver jeg simpelthen ikke kunne udføre.

Jeg har efterhånden et gammelt tv, men købte dengang et med den højeste opløsning i hertz, da det også er bedre for en blå hjerne. Nu kan man få meget højere opløsning, så mit råd er lige at undersøge markedet! Og altid mat skærm på tv, så man ikke forstyrres af evt. genskin.

Da det jo i forvejen er dyrt at være skadet, ved jeg godt at muligheden for retina ikke ligger nemt for alle. Men det er værd at ønske sig, evt. spørge om familie og venner vil hjælpe med at spade til eller søge tilskud hos kommunen. For hvis noget kan hjælpe os, så meget som en retina skærm kan, bør alle have en 💜

________________________________________________________________________
Translation: I think a lot of people with headinjuries and mild traumatic braininjuries find it difficult to sit in front of a screen without feeling like the world is spinning and headaches coming. My work involves screenwork but I also feel like I can’t live without it regarding social networks and news. I also help the Danish mTBI association a bit, which also includes screenwork. Retina display is the bomb! I cannot say it enough. It increases my screentime most significant, with less symptoms and I get more work done. It has a High resolution screen that is better for the eyes. I have an iPhone 5 which gives me much joy and recently bought myself iPad mini retina. I know it is expensive, but it is worth wishing for as a present or maybe your network will help. I think everyone should have access to retina, because when something helps to make our day better, no one should live without it.

20140621-144407-53047991.jpg

Reklamer

3 tanker omkring “Retina rocks

  1. Ej hvor sjovt. Jeg har det på samme måde. Jeg kan ikke fortsætte mit studie længere, fordi jeg ikke kan se ind i min gamle pc. Så jeg har bedt om en skærm med højeste opløsning og blank skærm, for ellers flimrer det og jeg skal kaste op… Sådan skal ingen leve. Jeg glæder mig til svaret fra SU-styrelsen. Det skal nok blive godt.

    Like

  2. Skærmen er af højere opløsning end andre skærme, og er derfor ikke så anstrengende for øjnene. Jeg kan mærke det på, at jeg ikke får så ondt i hovedet og trætte øjne, som hvis jeg sidder foran en helt almindelig pc skærm – og jeg kan holde til lidt længere skærm tid! Det er bare så godt 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.