Instatime

Okay, så jeg er lige inde i en periode hvor der trykkes delete på alle aktiviteter og tiden mest fornuftigt bruges hjemme i rolige omgivelser. Hvad laver man så – man stalker alle på instagram og finder nogle at følge som enten poster virkelig gode kager eller pænt tøj. Og som ekstra tidsspilde kan man jo vise det her på bloggen 🙂 Vil man se mine egne ligegyldige instabilleder finder man mig under charlotte.vangils. Men faktisk er det ikke helt ligegyldigt for mig, for det er altså god underholdning og bare hyggeligt at følge med i hvad andre laver, især dem man kender godt! Det giver mig en følelse af at være med hvor det sker, selvom jeg sidder med te hjemme i sofaen. Instagram giver mig også meget respons på mit foto projekt, hvor jeg tager et billede hver dag – det er i mine øjne en rigtig god platform, hvor man kan finde inspiration til et sundere liv, kreativ fotografi, bedre mad, federe tøj og flere af de små glæder. Jeg kan både lide glansbillede profilerne men også de profiler, der viser livets alvor.

Livet skal selvfølgelig ikke leves igennem vores telefon og jeg stemmer for, at den lægges med display’et nedad når man mødes derude og mærker nærværet. Men i mellem de stunder samler jeg inspiration igennem min lille retina skærm. Her er nogle af dem jeg følger..

foto 5

Lækre kager og pæne billeder – win win (også lidt glutenfrit!)

 

foto 1-1

Nodestinations er et par der har solgt alt de ejer og rejser verden rundt i 2 år. Det er meget inspirerende at følge dem!

foto 2-1

Fredesblog er en super cool blog af Frederikke fyldt med fedt tøj på en virkelig afslappet måde og så kan hun også godt li Magnum-is åbenbart!

Fotball

Fotballfrue har fanget mig, og jeg forstår ikke altid helt hvorfor…. men måske fordi hun poster ofte og hun appellerer til den del af mig der elsker træning (selvom jeg ikke kan træne selv mere) og sund livsstil. Jeg er sikker på det faktisk giver mig lyst til at leve sundere. Plus at jeg lever lidt igennem alt det hun oplever. Det må man godt.

foto 1

Ganni inspirerer til en fed garderobe!

 

foto 3-1

Andentilhoejre lever et familieliv som mange andre, men har også livmoderkræft inde på livet og poster lidt om det og hvordan hun får det hele til at hænge sammen – eller hvordan det hele falder fra hinanden indimellem.

 

Translation: These are some of my favorite instagram users to follow. I do appreciate to meet phone-free when hanging out with friends and family, but in between I get inspired through the people I follow. I get inspired to a healthier life, creative photography, better food, great clothes and the little joys in life. I do live through some of these people but I spend quite a lot of time at home, so I have decided it’s okay 😉 It actually really keeps me going, makes me happy and entertained! 

Reklamer