All the good things that matters in life

love

Glem materialismen og husk kærligheden ❤ 

I dag er jeg fra flere sider blevet inspireret til lige at slå et lille slag for det gode i livet. Det gode der ikke koster noget. Som sygemeldt og med en arbejdsuge på få timer er der ikke udsigt til de store lønninger, og sådan er det jo! Det betyder ikke, at jeg automatisk ikke kunne tænke mig alt muligt materielt som nyt tøj eller andet krams til hjemmet. Jeg har da allerede en lang ønske liste. Men det kan være værd lige at tænke over, hvad der faktisk gør en rigtig glad i hjertet. For det er jo ikke den grå stol eller kjolen i vinduet. Hvad gør mig glad?

  • Familie. Min familie har hjulpet mig videre altid, uanset om det har været et brækket ben, kæreste sorger eller store beslutninger med fx uddannelse. De gør mig glad, fordi de er der og det gør mig også glad, at vi har det godt i vores lille familie. Det er ikke jo desværre ikke selvskreven bare fordi man deler blod. Her er der plads til at være sin egen, og støtte at hente næsten uanset hvilken plan man har. Min niece og nevø har en særlig plads i mit hjerte – de giver så meget kærlighed, for det gør børn jo bare uden at stille spørgsmål. Her kan mit hjerte jo faktisk flyde over af glæde!
  • Venner. Jeg griner meget med mine venner. Både dem jeg ser tit, ser sjældent og dem jeg har mest kontakt over skrift. Jeg kan grine højt over en besked på facebook, lige der midt i bussen! Og så har vi gode snakke. Det er meget befriende bare at kunne tage tlf og ringe, grine og græde, og at være der for hinanden. Snakke om alt og intet, gå en tur sammen, spise mad sammen, fortælle om fortid og drømme om fremtid. Give hinanden et kram. Et af de gode kram. Kram burde faktisk have et punkt for sig selv!
  • Dyr. Altså ja, for mig ligger dyr lige efter venner, da de faktisk er en slags ven for mig også. En af de slags venner, hvor det er nok at være i selskab med dem og hvor man kan mærke, at der er to hjerter der slår stødt i samme rum. Man er aldrig alene!
  • Smil. Hvem bliver ikke glad helt ind i hjertet, når man modtager et smil? Hvis man sender et ud, får man også et igen – det er noget jeg øver mig på 😉
  • Sol. Den er altid lige derude, og lige nu varmer den jo helt enormt dejligt og giver mere overskud. Jeg elsker solen for dens varme, D-vitaminer og evne til at nå helt ind i bagerste krog i lejligheden for lige at minde mig om, at jeg ville have godt af at gå en tur under dens vinger.
  • Musik. Det er noget man kan blive latterlig glad over jo! Det kan ændre stemningen helt, det er noget vi alle kan samles om. Tænk på de store koncerter, hvor der går et sus igennem et publikum på 40.000 mennesker. Musik bærer mig igennem samtlige cykelture, nogle gå ture, mange aftener og morgener, togture eller opvasketure 🙂
  • Havet. Så helbredende for både sjæl og krop, så rart at se på, så god en duft! Jeg kan ikke andet end at fyldes op med varme når jeg er ved havet. Sandet i tæerne og bølgernes brus er enormt beroligende og får skuldrene til at sænke sig.
  • Billeder. Da jeg begyndte at tage et billede hver dag, sidste august til projekt 365, havde jeg ikke regnet med at jeg ville blive så glad for det projekt. Jeg har 115 dage tilbage af projektet, så heldigvis stadig mange billeder endnu. Det har tvunget mig til at se udover mine sko, kigge op, se byen, kigge efter regnbuer og efter små pæne ting på min vej. Det har vist mig at vejen fra A til B er alt imellem og ikke bare start og slut. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at jeg er blevet afhængig af at finde motiver med min iPhone og det kan give mig et rush når jeg ser noget der kan blive et godt billede.

Tak til verden for lige at minde mig på det ❤

_________________________________________________________________________________________

Translation: Made a list of what makes me happy! I have been inspired today to look away from all the clothes and furniture, all that costs money, and instead I am looking for all the things, that really makes my heart warm and happy. Family, friends, HUGS, pets, smiles, sun, music, the sea and my photo project 365.

Reklamer

2 tanker omkring “All the good things that matters in life

  1. Tak for et inspirerede og meget brugbart indlæg faktisk. Måske vi ligefrem er heldige fordi vi bliver tvunget til at tænke over hvad der er vigtigst her i livet, og de gratis glæder er jo tit de største. Heldig og heldig er måske så meget sagt… ;-).

    Har nu prøvet nemlig.com for første gang og er ret begejstret over ikke at skulle slæbe til 3.sal. Helt klart pengene værd. Lidt svært med frugten som var henholdsvis lidt for moden og lidt for hård for min smag. Den store plade chokolade opvejede det dog :-). Tænker at vi fremover vil købe størstedelen over nettet en gang om ugen ca og så supplere med et par små ture i supermarked og købe fx frugt. Det er jo noget helt andet at handle ind når man ikke skal slæbe og ikke skal overskue og huske en masse. Så tror jeg er fan! Hvordan bruger du det?

    Liked by 1 person

  2. Hvor er jeg glad for at høre, at indlægget inspirerede!! Jeg blev selv inspireret og det er så sundt lige at blive mindet på det gode i livet ind i mellem ❤ Og ja, det kan være vi er tvunget til at tænke ekstra meget over det. Selvom det jo var noget alle ville have glæde af tænker jeg 🙂

    Jeg bruger nemlig.com ca. hver 3. uge. Fordi jeg bor alene, er der trods alt grænser for hvor meget mad jeg kan spise (tror jeg) 😀 Jeg får leveret ekstra meget konserves, rengøringsmidler, juice, tørvarer, alt der kan holde sig. Min fryser fyldes op med kød. Jeg har siden januar i år indført madplaner. Det er SÅ rart for ens hjerne at slippe for at tænke på mad dagligt – jeg har ofte tænkt et par dage frem og så er det jo faktisk også billigere at handle ind til flere dage af gangen (win win). Krævede lige lidt tilvænning men nu kører det (i gode perioder). Jeg supplerer op med grønt og pålæg et par gange om ugen, og det er faktisk ikke så stressende at handle mere, fordi jeg bare skal have et par ting og ikke tænke! Jeg har tit stået i netto med en kurv og tænkt jeg ville gerne have juice og noget fra frost men jeg kunne simpelthen ikke overskue at få det hjem og slæbe op. Det skete ikke. Så det er så befriende at kunne handle det hele over nettet og det bare bliver båret op i lejligheden. Og så gemmer den jo ens top 100 varer og også kurven, hvis man lige skal have en pause midt i at handle. Jeg er også fan 🙂

    Like

Der er lukket for kommentarer.