Bike bitch

foto 1

 

Man kan ikke lige se det på ovenstående billede, men jeg cykler faktisk rundt på en handicappet cykel med kæmpe el motor, store skilte på siden og med mega lyd på. Føler jeg. Men den er i virkeligheden ikke så meget anderledes fra en almindelig cykel, hvis man ser bort fra en lille summen, en lille firkant bag sadlen og ekstra fart. Uden vel at mærke at bruge en eneste muskel på det. Som gammel racerkører skal man altså lige komme sig over at skulle bruge sådan en klodset ikke-pæn cykel. Men den er det mest værdifulde jeg har – uden den, kom jeg altså ikke særlig mange steder. Jeg kan gå i helt i panik hvis den er stykker, for så skal jeg med det offentlige, hvilket kan være lidt en udfordring…  jeg skal virkelig være opmærksom på at tage bussen den rigtige vej og huske at stå af det rigtige sted. Ikke som den gang hvor jeg hoppede på et tog i Odense og endte i Fredericia i stedet for København. Så det..

Jeg kiggede på mange cykler, før jeg besluttede mig for denne model. Selve cyklen er af god kvalitet og motoren er fantastisk og det kører bare derudaf, jeg skal bare køre lidt tilfældigt rundt i pedalerne, så kommer jeg fremad. Jeg kan se veninder, jeg kan komme i praktik, jeg kan handle, jeg kan cykle for sjov, jeg kan lige pludselig være helt normal (uden at være det ;-)) – det giver så meget livskvalitet! Og det krævede bare en cykel! Det nytter ikke noget at være flov over specielle behov, folk er jo faktisk ligeglade hvis det betyder at vi ses. Ja ok, jeg er siden mit stunt blevet lidt nervøs for at cykle, af alle åbenlyse grunde, men hvad nytter det nu… . København er den bedste cykelby og livet foregår derude på cykel. Skal bare lige kigge mig lidt bedre for 🙂 Kan jo tage på skovtur og alt muligt.

foto 2

My electrical bike from Mosquito

___________________________________________________________________________________

Translation: I live and breathe for my best friend in the city, my electrical bike. Copenhagen is a major bike-city so it is easy to get around on your bike. My bike doesn’t need any strength, just some balance and careful riding. If it’s broken I tend to panic, because puplic transport really isn’t my thing. I could easily take the wrong way on the train and end up 200 km from where I should be – as happened once, or maybe I forget to get off at my stop. The bike gives me a feeling of living a normal life!

 

Reklamer

En tanke omkring “Bike bitch

  1. Pingback: Shaken not disturbed

Der er lukket for kommentarer.